EUX - student og faglært
Når du vælger EUX, får du ikke "bare" en hue på hovedet - du får også et svendebrev i hånden. Den erhvervsfaglig studentereksamen, som EUX også kaldes, kombinerer nemlig de gymnasiale fag med en erhvervsuddannelse. Når du er færdig, er der er altså dobbelt op på fordele: Søger du ind på en videregående uddannelse på lige fod med andre studenter? Eller træder du direkte ud på et arbejdsmarked, hvor du er eftertragtet? Valget er frit op til dig.
EUX er for dig
- der vil have mulighed for at læse videre, men også ønsker en faglig uddannelse
- der både er interesseret i boglige og erhvervsfaglige fag
- der er indstillet på en 4-5 års uddannelse
- der har ambitioner og gå-på-mod
Den erhvervsfaglige studentereksamen er en afvekslende uddannelse med engagerede lærere. Og hvis du kan lide at gå i skole og forberede dig til timerne, er EUX et godt valg.
Forløbet er overordnet bygget op på samme måde som en erhvervsuddannelse. Der er grundforløb og hovedforløb, der veksler mellem teori på skolen og oplæring i en virksomhed. Den boglige del af uddannelsen udgør imidlertid en langt større andel af undervisningen og er på gymnasialt niveau.
Fordi man får alt på én gang, tager det længere tid at færdiggøre EUX'en, end hvis man vælger en af de andre studentereksaminer. Se, hvor lang tid det tager at gå på EUX på den erhvervsuddannelse, som du ønsker at kombinere med din hue.
Fejl på Optagelse.dk's oversigt med EUX-uddannelser
Disse EUX-uddannelser udbydes ikke på AARHUS TECH:
- Bager og konditor
- Bygningsmaler
- Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
- Ernæringsassistent
- Murer
- Tjener
- fold ud og find uddannelser med EUX
Er EUX-huen den rigtige for dig?
Vi har ikke bare en, to eller tre huer - hos os kan du vælge mellem fem.
Men hvilken passer dig? Tag vores test, og få svaret!
Fag på EUX
Obligatoriske fag
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Fysik B
Kemi C
(Kemi B for gastronom)
Samfundsfag C
Teknikfag B
(Teknikfag A for elektriker, industritekniker, smed og VVS)
Teknologi B
Valgfag
Matematik A
Engelsk A
Samfundsfag B
Håndværksmæssige fag
Hvilke håndværksmæssige fag, du får, afhænger af hvilken faglig uddannelse, du vælger.
EUX giver adgang til et hav af videregående uddannelser - læs for eksempel:
Erhvervsakademiet
Administrationsøkonom
Designteknologi
Diplomingeniør
Eksport og teknologi
Energiteknologi
Jordbrugsteknolog
Multimediedesigner
Professionsbachelorer
Animation
Fotojournalist
Folkeskolelærer
Journalist
Natur- og kulturformidling
Pædagog
Socialrådgiver
Universitetet
Agrobiologi
Byggeteknologi
Datavidenskab
Energi
Engelsk
Geografi
Molekylær medicin
EUX på AARHUS TECH og AARHUS GYMNASIUM
I løbet af dit første EUX-år, hvor du går på grundforløb, får du undervisning i dine gymnasiale fag på AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.
Når dit første år er ovre, og du begynder på din uddannelses hovedforløb, bliver du undervist i dine gymnasiale fag på AARHUS GYMNASIUM, Hasselager Allé 10, 8260 Viby.
Vejledning
STX, HTX, HF, EUX eller IB? Har du også svært ved at vælge studie? Bare rolig, vores vejledere skal nok hjælpe dig.
Ansøg om optagelse
Kom, og vær med!
Bliv en del af AARHUS GYMNASIUM-familien. Ansøg om optagelse nu.