AARHUS
GYMNASIUM

Uddannelsesrejsen

Dit barn står overfor en spændende tid!

I løbet af de sidste par år i grundskolen er der mange fag, interesser og muligheder, som dit barn skal undersøge i forbindelse med valget af ungdomsuddannelse.

Denne tidslinje skitserer en række af de muligheder, beslutninger og tidsfrister, I står over for i de kommende år.

AUGUST

Alle 8. klasser i Aarhus Kommune gennemgår E:DAG, et endagsbesøg hos en erhvervsskole, hvor de præsenteres for mulighederne på erhvervsuddannelserne.

SEPTEMBER/OKTOBER

I september og oktober afholdes infomøder, hvor UU - ungdommens uddannelsesvejledning - orienterer om introduktionskurser, uddannelsesmuligheder og informationsarrangementer på uddannelsesinstitutionerne.

Kan I ikke vente med at se AARHUS GYMNASIUM og høre om vores uddannelser? Kontakt en vejleder for en rundvisning, eller udforsk vores interaktive online-univers.

NOVEMBER

Erhvervsuddannelsesmessen AARHUS SKILLS i CERES Park samt tilmeldingsfrist til introduktionskurserne, der ligger efter vinterferien. På introduktionskurserne får dit barn indblik i, hvad de forskellige uddannelser kan tilbyde og føre til, samt hvad der adskiller dem.

Elever i 8. klasse vælger mellem introduktionskurser på en gymnasial uddannelse og introduktionskurser på en erhvervsskole.

JANUAR

De gymnasiale uddannelser HTX, STX, HF og IB holder åbent hus i Aarhus C, Viby, Skanderborg og Tilst. Hvis de nøjagtige datoer er fastlagte, kan de ses på siden med arrangementer. Husk, du kan booke en rundvisning på gymnasierne året rundt, fx hvis du ikke kan vente til åbent hus-dagene eller er forhindret i at møde op.

Der er også åbent hus for erhvervsuddannelserne, deres fagretninger og EUX. Tid og sted for åbent hus vil fremgå af erhvervsskolernes arrangement-side, når det er endeligt fastlagt. Er du forhindret i at møde op på dagen, eller kan du ikke vente, kan du booke en rundvisning, når det passer dig.

FEBRUAR

Efter vinterferien er grundskolerne på introduktionskurser på ungdomsuddannelserne.

SEPTEMBER

Tilmeldingsfrist til brobygning (9. + 10. klasse).

Under brobygningen oplever dit barn virkelig uddannelserne. Han/hun afprøver fagene og stifter bekendtskab med projektorienteret arbejde. Der er desuden gode muligheder for at møde og tale med nuværende elever på de enkelte uddannelser.

OKTOBER

Brobygning for elever i 9. klasse på gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler.

Kan I ikke vente med at se AARHUS GYMNASIUM og høre om vores uddannelser? Kontakt en vejleder for en rundvisning, eller udforsk vores interaktive online-univers.

NOVEMBER

Erhvervsuddannelsesmessen AARHUS SKILLS i CERES Park samt brobygning for elever i 10. klasse på gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler.

DECEMBER

Brobygning for elever i 10. klasse på gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler.

JANUAR

De gymnasiale uddannelser HTX, STX, HF og IB holder åbent hus i Aarhus C, Viby, Skanderborg og Tilst. Hvis de nøjagtige datoer er fastlagte, kan de ses på siden med arrangementer. Husk, du kan booke en rundvisning på gymnasierne året rundt, fx hvis du ikke kan vente til åbent hus-dagene eller er forhindret i at møde op.

Der er også åbent hus for erhvervsuddannelserne, deres fagretninger og EUX. Tid og sted for åbent hus vil fremgå af erhvervsskolernes arrangement-side, når det er endeligt fastlagt. Er du forhindret i at møde op på dagen, eller kan du ikke vente, kan du booke en rundvisning, når det passer dig.

MARTS

1. marts er fristen for tilmelding til ungdomsuddannelser. Tilmelding sker her.