AARHUS
GYMNASIUM

Sprog og samfund

Engelsk A | Tysk A eller Fransk A | Samfundsfag B - STX

Studieretningen åbner døre til verden gennem billeder, film, musik og meget andet. Du får indsigt i nogle af de kulturer, der har haft allerstørst indflydelse på verden gennem den nyere historie – og som derfor også er nøglen til at forstå samfundsforhold verden over.

Sådan samarbejder studieretningsfagene

Med sprogfagene – særligt engelsk – lærer du at forstå og kommunikere med det meste af verden. De giver dig desuden indgående kendskab til de engelsk-/fransk-/tysktalende folkeslags historie og kulturer. I samfundsfag lærer du blandt andet om meningsdannelse og medier, politiske ideologier og beslutningsprocesser, fra lokalt til internationalt niveau.

Når du tager fagene sammen, kommer du til at forstå din egen baggrund bedre; du finder ud af, hvordan sprog, historie og kultur præger vores måde at tænke på, og hvordan det alt sammen afspejles i vores samfund. Du bliver i stand til at forholde dig kritisk over for din egen og andres levevis, takket være de fagenes forskellige vinkler på verden.

I løbet af din gymnasietid, vil du få tværfaglige forløb. Det kan fx være i samfundsfag, historie og sprogfagene, hvor vi undersøger de europæiske sprog og kulturers indflydelse på tidligere kolonier den dag i dag.

Sådan foregår undervisningen

I undervisningen arbejder vi med alverdens kommunikationsformer, fra den mundtlige dialog til klassiske tekster til videosekvenser på sociale medier. Det gør vi undersøgende, når vi analyserer en tekst eller en samtale, og produktivt, når vi selv skal samtale eller formidler vores nye viden gennem videoproduktioner.

Udover undervisningen i klassen tager vi på ture, hvor vi møder politikere og besøger internationale organisationer. Vi samarbejder desuden om projekter med andre gymnasier – i Europa og Danmark gennem Globale Gymnasier-netværket, som vi er en aktiv del af. Vi samarbejder også med gymnasier i udlandet via platformen eTwinning.

Her kan du tage denne studieretning