AARHUS
GYMNASIUM

Fysikkens univers

Matematik A | Fysik A - HTX

På denne studieretning lærer du at se – og forstå – alt hvad du omgiver dig med på en helt ny måde. Din oplevelse af verden vil blive rigere på dybde og detaljer, når du får øjnene op for de utrolige kræfter og vidundere, der udspiller sig overalt hele tiden.

Sådan samarbejder studieretningsfagene

I fysik undersøger du universet fra de mindste byggesten til de største himmellegemer og de naturlove, der binder det hele sammen. I matematik får du en forståelse for matematisk tankegang og logik. Du lærer at analysere konkrete problemstillinger og finde de bedste løsninger til dem.

Vi bruger fagene i samspil til at udtænke og opbygge modeller af den komplekse virkelighed, der omgiver os, så vi kan undersøge den gennem eksperimenter i vores laboratorier med professionelt udstyr.

Sådan foregår undervisningen

Eksempler på emner og fænomener, vi dykker ned i, kunne blandt andet være bølger, laserlys og elektriske kredsløb. Vi vækker din nysgerrighed, og sammen finder vi svarene – mere end en gang vil du blive overrasket og forundret!

Undervisningen foregår i klasselokalet, i laboratoriet og udendørs. Vi tager desuden på ekskursioner til virksomheder og universiteters forskningscentre. Dér ser vi, hvordan fagene anvendes i den virkelige verden. Vi inviterer også eksperter ind i undervisningen.

Her kan du tage denne studieretning

Særligt for denne studieretning i Aarhus C

På 3. år laver vi et Escape Room i tværfagligt samarbejde mellem dansk, matematik, fysik og kemi. Her leverer de naturvidenskabelige fag gåderne, mens danskfaget fortæller historien.

Særligt for denne studieretning i Viby

Vi tilbyder talent-programmer og forløb som fx Unge forskere, Forskerspirer og Science-talenter. Dertil får du mulighed for at konkurrere med (og mod) dine venner i forskellige nationale stævner: DM i Science, OL i fysik, Georg Mohr Matematik-konkurrencen og den internationale Matematik-Olympiade.

Særligt for denne studieretning på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg

Her får du chancen for at komme med i Astro-PI challenge, hvor du udvikler kode til et videnskabeligt eksperiment, der gennemføres på den internationale rumstation (ISS). Du får desuden mulighed for at deltage i landsdækkende konkurrencer som DM i Science, OL i fysik og Georg Mohr Matematik-konkurrencen.