HF
Den korte vej til videre uddannelse
Har du kigget dybt i krystalkuglen og kan se dig selv på en videregående uddannelse på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi? Ja, så er HF den rette vej for dig.
HF er også et godt valg, hvis du endnu er uafklaret. En HF giver dig nemlig adgang til at søge optagelse på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser – ja kort sagt, så åbner uddannelsen rigtig mange døre. Du skal være opmærksom på, at de fag og niveauer, du vælger, kan få indflydelse på, hvilke uddannelser du direkte kan optages på. Hvis du ikke har haft de fag på HF, som kræves på den uddannelse, du gerne vil optages på, har du mulighed for at opkvalificere dig via Gymnasial supplering.
En uddannelse for de fleste
Kommer du fra 9. eller 10. klasse? Har du været i arbejde eller ude og rejse? Der er mange indgange til HF, og der er plads til alle. Du bliver del af et fællesskab, som rummer dig, din nabo og hende fra nabobyen. Kort fortalt bliver du del af en sammensat flok, hvor forskellighed er en styrke – både socialt og fagligt.
På HF kommer du både til at arbejde selvstændigt og i grupper. Du skaber dig selv i faglige diskussioner og i det sociale fællesskab. Undervejs i uddannelsen er der projekt- og studiepraktikperioder, hvor du deltager i aktiviteter, der hjælper dig til at blive mere afklaret om din fremtid.
En verden af muligheder
Den blå hue åbner dine øjne for verden – og døren til en verden af muligheder. Drømmer du om at blive pædagog, politibetjent, sygeplejerske, laborant eller noget helt femte, så er HF et godt valg.
På adgangskortet kan du se, hvilke uddannelser HF giver adgang til. Start med at trykke dig ind på adgangskortet, og tilvælg derefter de valgfag, du vil have, og en verden af muligheder vil folde sig ud.
Særligt for HF
På HF får du ikke årskarakterer men afslutter alle dine fag med eksamener. Det vil sige valgfag, obligatoriske fag og fagene i din fagpakke.
Klar til virkeligheden
I løbet af din studietid skal du i mindst tre projekt- og praktikforløb. Det er din mulighed for at afprøve forskellige brancher og blive rustet til at vælge den fagpakke, der sætter retning på dit videre studieliv. Det er nemlig først på tredje semester, du skal vælge fagpakke.
Alle projekt- og praktikforløb knytter sig til mindst ét fag eller faggruppe. Som en del af forløbet skal du løse en faglig problemstilling, og derfor vil du opleve et stærkt parløb mellem teori og praksis. Du kan godt glæde dig.
Lektieintegreret undervisning
Dit første skoleår forløber med lektieintegreret undervisning. Det betyder, at lektielæsning så vidt muligt foregår i timerne. Men den lektieintegrerede undervisning stiller krav - den fungerer først, når du og dine klassekammerater deltager aktivt og arbejder målrettet og koncentreret i timerne. Til gengæld kan du så ofte holde fri med god samvittighed efter skoletid. En del af de skriftlige afleveringer udarbejdes også i timerne.
Fagpakker
Når du vælger en fagpakke, sætter du retning på din uddannelse og kommer tættere på dine drømme. Det er nemlig fagpakken, der målretter din HF til den uddannelse eller profession, du ønsker dig. I kombination med dine valgfag skaber din fagpakke for alvor en tydelig profil på din uddannelse.
Fagpakke 1 - Økonomi
Arabisk B og erhvervsøkonomi C
For dig der gerne vil arbejde med handel, brancheanalyse, økonomi eller integration.
Denne pakke er målrettet til dig, som er interesseret i etablering og udvikling af en virksomhed enten i Danmark eller internationalt. Fagpakken giver dig desuden en bred viden om kultur, historie og samfundsforhold særligt i de arabisktalende lande. Undervejs vil der være virksomhedsbesøg og samarbejde med virksomheder, der eksporterer varer til Mellemøsten.
Fagpakke 2 - Pædagogik
Samfundsfag B og psykologi C
For dig der gerne vil være pædagog, lærer, socialrådgiver, politibetjent eller lignende.
Denne pakke er målrettet til dig, som er interesseret i dine medmennesker og gerne vil arbejde med børn, unge eller voksne. På andet år vil samfundsfag og psykologi arbejde sammen om tværfaglige projekt- og praktikforløb. Samtidig er der plads til, at du selv vælger to fag.
Fagpakke 3 - Sundhed
Biologi B og matematik B
For dig der gerne vil være sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker, laborant eller lignende.
Denne pakke er målrettet til dig, der går op i sundhed og gerne vil vide, hvordan kroppen fungerer. Det vil være naturligt at kombinere fagpakken med idræt C på første år. Med matematik på B-niveau åbner der sig mange muligheder for adgang til de videregående uddannelser. Undervejs vil matematik og biologi samarbejde om tværfaglige projektforløb. Derudover vælger du selv to fag.
Obligatoriske fag - en god ballast
A-niveau
Dansk
B-niveau
Historie
Engelsk
C-niveau
Biologi
Geografi
Kreativt fag eller idræt
Kemi
Matematik
Religion
Samfundsfag
Valgfag - følg dine fremtidsdrømme
Følg drømmen
I kombination med fagpakkerne, er det dine valgfag, der tegner din HF-uddannelse. Alle HF-elever skal vælge to valgfag. Find de fag, som interesserer dig mest.
Har du spørgsmål, du er altid velkommen til at kontakte vores HF-vejledere og høre nærmere om mulighederne.
B-niveau
Matematik
Biologi
Billedkunst
Geografi
Idræt
Religion
Kemi
Musik
Samfundsfag
C-niveau
Billedkunst
Design
Erhvervsøkonomi
Filosofi
Fysik
Mediefag
Musik
Psykologi
Hvor kan du læse en HF?
AARHUS GYMNASIUM, Tilst
I Tilst finder du mere af det hele. Medbestemmelse, kultur, fællesskab og fremsyn. Som elev på AARHUS GYMNASIUM, Tilst lander du i et læringsmiljø, der driver dig fremad. Stemningen er uformel men top engageret. Du bliver del af et trygt fællesskab, der finder styrke i forskellighed. Det er nemlig i fællesskabet magien finder sted – både fagligt og personligt. På AARHUS GYMNASIUM, Tilst kan du i vores store katalog af valgfag og frivillige aktiviteter være kreativ, styrke din krop og engagere dig i verden omkring dig.
Få en rundvisning
Kom og se gymnasierne med egne øjne, og få en snak med vejleder.
Besøg én eller flere adresser. Book en rundvisning på det/de gymnasier, I ønsker at besøge:
Kom til åbent hus på AARHUS GYMNASIUM i januar
Se gymnasiernes fede faciliteter, og få en snak med lærere og elever om hverdagen på uddannelserne.
Besøg os og find ud af, hvor din fremtid begynder!
Vejledning
STX, HTX, HF, EUX eller IB? Har du også svært ved at vælge studie? Bare rolig, vores vejledere skal nok hjælpe dig.
HF
Når du søger om optagelse på HF har du to muligheder
- Du kan ansøge elektronisk på optagelse.dk
- Eller du kan udfylde vores ansøgningsskema, som du printer/scanner og sender til os
Læs om adgangskravene til HF efter 9. klasse eller efter 10. klasse.
HF giver adgang til et hav af videregående uddannelser - læs for eksempel:
Erhvervsakademiet
Autoteknolog
Byggetekniker
Finansøkonom
It-teknolog
Markedsføringsøkonom
Multimediedesigner
Serviceøkonom
Professionsbachelorer
Bygningskonstruktør
Fotojournalist
Jordemoder
Medie- og sonokommunikation
Folkeskolelærer
Socialrådgiver
Sygeplejerske
Andre uddannelser
Arkitekt
Designer
Farmakonom
Konservator
Pilot i flyvevåbenet
Politibetjent
Transportbetjent
HF - egenbetaling
Egenbetalingen i løbet af de to år er max. kr. 3.000. Dette beløb dækker bl.a. undervisningsmaterialer, introforløb, ekskursioner m.m.
Her og nu indbetales kr. 1.500. Gå ind på AARHUS GYMNASIUM, Tilsts konto på Safeticket: https://agt.safeticket.dk og find arrangementet ”Introforløb - HF”. Der kan betales med Dankort, kreditkort eller debetkort (f.eks. VISA Electron). Husk at anføre dit navn og adresse.
FAQ
Læs ofte stillede spørgsmål til vejlederne og svar.