Internationalisering
AARHUS GYMNASIUM, Aarhus C er et verdensvendt gymnasium. Internationalisering ligger som en tråd igennem alle 3 uddannelsesår.
Gymnasiet arbejder ud fra 4 overordnede globale kompetencer: Global faglighed, interkulturel dannelse, horisont og kaosparathed.
I praksis kommer det til udtryk igennem:
International faglighed
Vi arbejder med internationale forhold i fagene, bl.a. med fokus på fake news, medborgerskab og demokrati samt bæredygtig teknologi i lyset af FN's Verdensmål.
Interkulturel dannelse
Vi inviterer løbende internationale gæster ind i huset til foredrag, projekter og læringsudveksling. Det sætter vores verdensbillede i perspektiv. Besøgende nationaliteter tæller bl.a. Finland, Kina, Kenya, Mali, Palæstina, Syrien og Tyskland.
Studieture i Europa
Vi rejser til europæiske destinationer, hvor turens faglige indhold tager udgangspunkt i det lokale sted, eleverne opholder sig, og vores elever derfor arbejder praksisnært med.
Igangværende projekter
Best Future – Senja Videregående Skole, Norge
I efteråret 2024 tilbyder vi et kombineret skole- og praktikophold i Norge på Senja Videregående Skole til 6 elever samt jobshadowing for 2 lærere. Senja Videregående Skole har en aftale med lokale virksomheder om 6 praktikpladser. Her kan eleverne komme i praktik sammen 2 og 2. De elever, der rejser ud, forpligter sig på at holde oplæg om deres ophold blandt vores elever, når de igen er kommet hjem. De får mulighed for at afprøve deres faglighed og kompetencer i nye faglige og sociale sammenhænge samt herved at blive klogere deres faglige profil. Når vi rejser ud i verden, holder verden et spejl op foran os, og vi vender hjem rigere på professionelle og kulturelle erfaringer. Noget, som vi er rigtig glade for at tilbyde vores elever muligheden for.
Media & Design studieretningen vært for fransk elevmobilitet
I 2025 bliver eleverne i 2g på vores internationale studieretning med studieretningsfagene Kommunikation/IT og Design værter for en elev fra det franske gymnasium Lycée Livet fra Nantes i det midt-vestlige Frankrig.
Vi glæder os utrolig meget til at tage i mod hende og at vise, hvordan vi arbejder med de kommunikative og kreative designprocesser i en dansk kontekst samt at blive inspireret fra de franske arbejdsmetoder som vores gæst medbringer i klassen. På længere sigt håber vi, at kunne sende elever fra studieretningen til Lycée Livet.
Cambridge engelsk
”Cambridge English Qualifications er dybdegående eksamener, der gør det sjovt, effektivt og givende at lære engelsk. Uanset om du ønsker at komme ind på universitetet, starte din egen virksomhed eller udvikle din karriere, giver vores generelle og videregående uddannelseskvalifikationer dig selvtilliden til at nå dine mål. Vores kvalifikationer er accepteret og betroet af tusindvis af førende højere uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og regeringer verden over. De er en markering af ekspertise og åbner døre til spændende videregående uddannelser og beskæftigelsesmuligheder.”
- Cambridge University Press & Assessment 2024
Afsluttede projekter
Partnerskab i Sierra Leone
I Sierra Leone på det afrikanske kontinent samarbejder vi med pigeskolen Singbe Pieh Academy omkring digital og analog læring i praksis. Vi sender hvert en rejsegruppe afsted fra gymnasiet på 14 dages ophold på akademiet. Samarbejdet foregår mellem både elever og lærere og består af lige dele kulturel og faglig udveksling, og vores elever oplever her at det danske samfund sættes i perspektiv i praksis.
Nordisk og baltisk mobilitet
Igennem Nordplus samarbejder en gruppe af vores teknologi-elever på tværs af landegrænser med elever fra Sverige, Island, Finland, Estland og Litauen. Omdrejningspunktet er at udvikle større inklusion af mennesker i samfundet igennem innovative arbejdsprocesser.
In English
Aarhus Gymnasium is an internationally oriented gymnasium. Our students experience internationalisation as a connecting thread throughout their entire education. They learn to navigate in a complex world and interact with other cultures in practice. A student from Aarhus Gymnasium possesses a well-defined global professional knowledge, is action-oriented and interculturally educated.
You are most welcome to visit us at Aarhus Gymnasium. During the years we have had visitors from e.g. Finland, China, Kenya, Mali, Palestine, Syria and Germany.