Inspirerende undervisning

Når teori møder praksis

På Teknisk Gymnasium Viby er den inspirerende undervisning i centrum.

Gruppe- og projektarbejde er en vigtig del af undervisningsformen på HTX, og vi prioriterer et godt studiemiljø i undervisningen.

I de almene fag som fx matematik, engelsk og dansk er der oftest klasse­undervisning, mens undervisningen i andre fag som fx teknologi og teknikfag også foregår i værksteder og laboratorier.

Hos os kommer du til at arbejde med temaer og tværfaglige projekter. Projekt­arbejdsformen kræver initiativ, kreativitet og selvstændighed, og du lærer at samarbejde og at forstå sammenhænge på tværs af fag.

Gennem de forskellige arbejdsformer og det faglige indhold udvikler du dine kompetencer med fokus på det, som du senere får brug for at kunne på en videregående uddannelse.