Varieret undervisning

En varieret hverdag

Skoledagen starter kl. 8.15. Du har ca. 25 lektioner à 60 minutter om ugen. Det giver en skoledag med få fag og mulighed for fordybelse.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, øvelser og projekt­arbejde. Når du arbejder med teknologi- eller teknikprojekter, foregår undervisningen i Teknologi- og designcentret, labo­ra­to­rier eller køkken.

I hverdagen på Aarhus Gymnasium vil du hurtigt opdage, at der er tale om en skole med visioner. Du vil også se, at undervisningen foregår på en varieret måde med stor vægt på praktiske opgaver.

Ofte er du sammen med dine kammerater og har undervisning i et af de klassiske fag såsom dansk og matematik. Andre gange opsøger du selv faglokalerne for at have fysik, kemi og biologi. I faget teknologi nedbryder vi alle klasseinddelingerne og danner skiftende hold, helt afhængig af interesser og de emner der gennemgås.