EUX - to i én

EUX - to i én

EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med erhvervsfaglig studentereksamen. Når du er færdig, står du både med et svendebrev og har tilegnet dig studiekompetencer. Det giver dig flere muligheder - du kan fx vælge at arbejde som faglært håndværker eller tage en videregående uddannelse.

EUX er ikke for alle

EUX er for dig, der vil have det hele. Dig der både vil have en faglig uddannelse og have muligheden for at læse videre bagefter. Du skal både være god til at bruge dine hænder og dit hoved. Du skal være hurtig til at lære og villig til at yde en indsats.

Eux er ikke den letteste ungdomsuddannelse, du kan tage. Men hvis du har gåpåmod og ambitioner, og hvis en afvekslende uddannelse med engagerede lærere er noget for dig, så er EUX et god valg.

Sammen med AARHUS TECH udbyder vi 18 EUX-uddannelser. Læs mere på AARHUS TECH's hjemmeside.